Hur gamla är folk i danmark
Danmarks demografi
Danmarks demografi sammenfatter viden ifall den danske befolknings størrelse og udvikling. Befolkningens størrelse fanns 5.932.654 mennesker den 1.
kommuner, køn og alderjanuar 2023. Bortset fra ett kreditkort periode inom 1980'erne äger befolkningen været næsten konstant stigende dem sidste par hundrede år.[1] inom dem sidste 30 tid er befolkningen vokset tillsammans 14 %.[2] detta skyldes dels, at landet äger et fødselsoverskud (dvs. antallet af levendefødte overstiger antallet af dødsfald) og dels, at land besitter positiv nettoindvandring (dvs.
antallet af indvandrede hvert tid overstiger antallet af udvandrede).
Historisk udvikling
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge nogle - ganske vist usikre - opgørelser fanns der omkring 1 million indbyggere inom land inom midten af 1200-tallet. Derefter kom imidlertid perioder tillsammans med nedgang inom befolkningen såsom følge af ett langvarig landbrugskrise inom 1300-tallet, den sorte døds hærgen og senere epidemier, blandt andet inom 1600-tallet.
Først efter 1800 nåede befolkningen igen op vid ett million.[3] Den første folketælling inom 1769 kom frem til et konsekvens vid omkring 800.000 indbyggere (dog uden Skåne, Halland og Blekinge, der fanns tabt til landet inom 1658). inom løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. inom 1881 nåede tallet 2 millioner danskere, inom 1918 3 millioner, inom 1944 4 millioner og inom 1972 5 millioner danskere.
Selvom befolkningsstigningen aftog kraftigt efter 1970 og endda fanns negativ inom nogle tid inom 1980'erne, vil tallet 6 millioner ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2022 blive nået inom 2029.[2]
Stigningen inom befolkningen skyldes, at antallet af fødsler inom næsten alle dem sidste par hundrede kalenderår besitter oversteget antallet af dødsfald, mens ændringer inom nettoindvandringen sjældent besitter spillet enstaka vigtig rolle.
inom hovedparten af årene indtil omkring 1960 plats land et nettoudvandringsland, dock inom dem sidste 50 kalenderår äger der normalt været indvandringsoverskud. Indtil 1995 äger detta dog højst beløbet sig til 10.000 personer ifall året, dock inom dem efterfølgende kalenderår steg tallet. inom 2021 fanns detta således godt 26.000 personer.[2]
Fertiliteten (antallet af levendefødte små människor pr.
kvinde) äger liksom inom andre udviklede lande fulgt den demografiske transition. Dermed er detta faldet fra et niveau vid over fire sidst inom 1800-tallet til et niveau vid ca. 2,6 inom 1950'erne og starten af 1960'erne og derefter ned til omkring 1,4 inom 1980'erne. Efterfølgende steg detta og plats inom 2008 vid 1,89, dock er igen faldet til et niveau inom 2022 vid 1,55.[4] Faldet inom efterkrigstiden skyldes økonomiske og sociale ændringer likt et ændret uddannelsesmønster og kvindernes indtog vid arbejdsmarkedet.
detta er samtidig blevet lettet af nemmere adgang til præventionsmuligheder og abort.
Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 tid (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 tid (1901/05) og til 79,4 kalenderår hhv. 83,1 tid inom 2021/22.[5][6] Middellevetiden forventes fortsat at stige inom fremtiden, sådan at den danske befolkning vil blive stadig ældre.
adetta besitter ført til beslutninger angående ett stigende tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for at bevare Danmarks finanspolitiske holdbarhed såsom følge af dem demografiske ændringer.
Demografiske data
[redigér | rediger kildetekst]Befolkning
[redigér | rediger kildetekst]Danmarks befolkningstal fra 1769 til 2020 fremgår af tabellen:
| År | Befolkning pr. 1. januar | År | Befolkning pr. 1. januar |
|---|---|---|---|
| 800 | 500.000[7] | ||
| 1200 | 1.000.000[7] | ||
| 1769 | 797.584 | 1976 | 5.065.313 |
| 1787 | 841.806 | 1977 | 5.079.879 |
| 1801 | 929.001 | 1978 | 5.096.959 |
| 1834 | 1.230.964 | 1979 | 5.111.537 |
| 1840 | 1.289.075 | 1980 | 5.122.065 |
| 1845 | 1.356.877 | 1981 | 5.123.989 |
| 1850 | 1.414.648 | 1982 | 5.119.155 |
| 1855 | 1.507.222 | 1983 | 5.116.464 |
| 1860 | 1.608.362 | 1984 | 5.112.130 |
| 1870 | 1.784.741 | 1985 | 5.111.108 |
| 1880 | 1.969.039 | 1986 | 5.116.273 |
| 1890 | 2.172.380 | 1987 | 5.124.794 |
| 1901 | 2.449.540 | 1988 | 5.129.254 |
| 1906 | 2.588.919 | 1989 | 5.129.778 |
| 1911 | 2.757.076 | 1990 | 5.135.409 |
| 1916 | 2.921.362 | 1991 | 5.146.469 |
| 1921 | 3.267.831 | 1992 | 5.162.126 |
| 1925 | 3.434.555 | 1993 | 5.180.614 |
| 1930 | 3.550.656 | 1994 | 5.196.642 |
| 1935 | 3.706.349 | 1995 | 5.215.718 |
| 1940 | 3.844.312 | 1996 | 5.251.027 |
| 1945 | 4.045.232 | 1997 | 5.275.121 |
| 1950 | 4.281.275 | 1998 | 5.294.860 |
| 1955 | 4.448.401 | 1999 | 5.313.577 |
| 1960 | 4.585.256 | 2000 | 5.330.020 |
| 1965 | 4.767.597 | 2001 | 5.349.212 |
| 1970 | 4.937.579 | 2002 | 5.368.354 |
| 1971 | 4.950.598 | 2003 | 5.383.507 |
| 1972 | 4.975.653 | 2005 | 5.411.405 |
| 1973 | 5.007.538 | 2010 | 5.534.738 |
| 1974 | 5.036.184 | 2015 | 5.659.715 |
| 1975 | 5.054.410 | 2020 | 5.822.763 |
Gennemsnitsalder
[redigér | rediger kildetekst]1.
januar 2022 plats befolkningens gennemsnitsalder 42,1 tid (for kvinderne fanns tallet 43,0 kalenderår og for mændene 41,2 år).[9] Da tallet er et gennemsnit af alderen for alle landets indbyggere den pågældende dato fra nyfødte til dem allerældste, er detta ca. halvt därför stort likt befolkningens forventede middellevetid.
Befolkningstilvækst
[redigér | rediger kildetekst]Befolkningstilvæksten inom løbet af 2022 fanns vid 59.234 personer alternativt 1,0 %.[10] Godt og vel hele denne stigning skyldtes nettoindvandring, idet den såkaldte naturlige befolkningsvækst (fødte minus døde inom årets løb) fanns negativ, nemlig -1.005 personer inom 2022.
detta fanns første tid siden 1988, at den naturlige befolkningsvækst fanns negativ.[11]
Fødselsrate
[redigér | rediger kildetekst]I 2021 blev der gennemsnitligt født 10,8 børn pr. 1.000 indbyggere (også kaldet den summariske fertilitetskvotient). Antallet af fødsler pr. 1.000 kvinder inom den fødedygtige alder fanns 50,3 (også kaldet den generelle fertilitetskvotient).[12] Den samlede fertilitet plats vid 1.752; tallet angiver detta antal levendefødte, vilket 1.000 kvinder vil føde inom løbet af deres fertile alder, hvis dem føder inom overensstemmelse tillsammans årets aldersbetingede fertilitetskvotienter, og ingen dør inden 50-års-alderen.[13]
I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne fanns detta samlede antal levendefødte børn ca.
2,6 pr. kvinde. Derefter faldt fertiliteten kraftigt til et lavpunkt vid beneath 1,4 inom 1983, hvorefter tallet igen steg til et niveau vid 1,7-1,8 inom løbet af dem sidste par årtier.[1] inom 2022 plats tallet dog kun 1,55.[4] detta fanns nogenlunde vid linje tillsammans med andre europæiske lande.
inom EU plats gennemsnittet inom 2018 1,5.[14]
Alderen hos dem førstegangsfødende äger været kraftigt stigende inom dem seneste årtier. Gennemsnitsalderen for enstaka førstegangsfødende plats 29,8 tid inom 2021 mod 24,6 kalenderår inom 1980 - altså enstaka stigning vid 5,2 år.[14]
Dødsfald
[redigér | rediger kildetekst]Der fanns inom 2021 9,66 dødsfald pr.
1.000 mænd og 9,10 pr. 1.000 kvinder.[15]
Ind- og udvandring
[redigér | rediger kildetekst]I 2022 indvandrede der 121.183 personer til land. Heraf plats 15 pct. danske statsborgere. Året fanns præget af enstaka meget kraftig indvandring vid knap 32.000 personer fra Ukraine.[16] Samme tid udvandrede 62.297 personer, hvoraf 30 % plats danske statsborgere.[17] Der plats dermed ett nettoindvandring vid 58.886 personer.
Forholdet mellem mænd og kvinder
[redigér | rediger kildetekst]Der fødes lidt flere drenge end piger. inom 2021 blev der således født 105 drengebørn pr. 100 pigebørn. Dette forhold holder sig stort set konstant fra tid til år.[18] Da mænd besitter kortere levetid end kvinder, er der imidlertid flest kvinder inom den samlede befolkning.
1. januar 2019 fanns 50,29 % af befolkningen kvinder.[10]
Forventet levetid ved fødslen (middellevetid)
[redigér | rediger kildetekst]- mænd: 79,4 år
- kvinder: 83,1 kalenderår (2021/22)[5]
I løbet af dem seneste 10 kalenderår er middellevetiden steget 1,7 kalenderår for kvinder og 2,3 tid for mænd.[2]
Husstande og familier
[redigér | rediger kildetekst]Den gennemsnitlige danske husstand bestod 1.
januar 2022 af 2,11 personer.[2] Omkring 1900 plats tallet 4,3 personer. Familiens gennemsnitlige størrelse inom 2022 plats 1,9 personer.[2] ett familie er af Danmarks Statistik defineret såsom enstaka alternativt flere personer, der bor vid samme adresse, og såsom besitter visse indbyrdes relationer. Der förmå dermed indgå flere familier inom ett husstand, idet enstaka husstand omfatter samtlige personer vid samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold.[2]
Befolkningstæthed
[redigér | rediger kildetekst]Befolkningstætheden inom 2022 fanns ifølge Folketingets EU-Oplysning 138 personer pr.
km² - lidt tættere end EU-gennemsnittet, der lå vid 109 indbyggere pr. km². Tætheden fanns nogenlunde vid linje tillsammans lande liksom Polen og Tjekkiet.[19]
Pr. 2023 boede 2.685.902 inom Jylland, 833.166 inom Hovedstaden (dvs. København, Frederiksberg og Gentofte kommuner) og 2.413.588 vid Øerne ekskl.
Hovedstaden.[20]
Herkomstgrupper
[redigér | rediger kildetekst]Historisk besitter befolkningen inom land (uden Grønland og Færøerne) været meget homogen. Historisk er detta eneste nationale mindretal detta tyske mindretal inom Sønderjylland, liksom mere er baseret vid sindelag og kulturelt tilhørsforhold end vid sprog.
dem seneste årtiers indvandring besitter dog bragt indbyggere fra enstaka række lande hertil. 1. januar 2023 fanns der registreret indbyggere fra 207 forskellige oprindelseslande udenfor land plus 384 statsløse og 346 uoplyste.[21] Udover dem 5.021.755 mennesker tillsammans med dansk oprindelse plats dem 10 største grupper fordelt vid oprindelsesland:
På dem næste pladser fulgte befolkningsgrupper fra Bosnien-Hercegovina, Somalia, Afghanistan, Indien, Storbritannien, Norge, landet, Vietnam og Litauen.[21] Desuden boede der inom land 1.
januar 2023 ca. 17.000 personer født inom Grønland[22] og knap 11.000 personer født vid Færøerne.[23]
I alt udgør personer tillsammans dansk oprindelse 84,6 % af befolkningen, mens 698.000 indvandrere udgør 11,8 % og 213.000 efterkommere af indvandrere 3,6 %.[24] Knap to tredjedele af gruppen af indvandrere og efterkommere språk fra ikke-vestlige lande.
Befolkningen inom international sammenligning
[redigér | rediger kildetekst]I 2011 fanns der ca. 7 mia. mennesker inom hele verden, 740 mio. mennesker inom Europa og 502 mio. mennesker inom EU. Den danske befolkning udgjorde dermed knap enstaka promille af verdens befolkning, knap ett andel af Europas og godt enstaka andel af EU's befolkning.[1]
Den danske fertilitet plats samtidig vid omkring 1,7 og dermed enstaka anelse højere end detta europæiske gennemsnit vid 1,6, dock mindre end verdensgennemsnittet vid 2,5.
Middellevetiden inom land fanns lidt højere end den europæiske vid 76 tid og den globale middellevetid, der plats 70 år.[1]
Befolkningsfremskrivning
[redigér | rediger kildetekst]Danmarks Statistik offentliggør hvert tid sammen tillsammans beregningsinstitutionen DREAM enstaka befolkningsfremskrivning. vid grundlag af den historiske udvikling inom fødsler, dødshyppigheder, ud- og indvandring fremskrives befolkningen beneath ett række antagelser.
inom 2022-fremskrivningen plats der befolkningstilvækst inom alle kalenderår frem til 2060, bortset fra inom 2023, hvor der forventedes ett negativ nettoindvandring. inom 2060 vil befolkningen ifølge denne fremskrivning nå op vid 6.392.000 mennesker. Der vil være et fødselsoverskud inom alle årene bortset fra perioden 2045-2052 og desuden enstaka årlig nettoindvandring vid ca.
9.000 personer vid længere sigt, liksom begge trækker befolkningstallet op. Den fortsat stigende levetid vil ifølge fremskrivningen medføre, at gennemsnitsalderen vil stige tillsammans ca.
År 2020 var Danmarks befolkning 5 822 863, vilket gör landet till det mest tätbefolkade landet i Norden, av invånarna bor omkring en fjärdedel i Huvudstadsregionen, där Storköpenhamn och dess förstäder ingår2 kalenderår til 44,1 tid inom 2060.[2]
I 2060 vil befolkningsgruppen tillsammans med dansk oprindelse ifølge fremskrivningen udgøre ca. 79½ % af den samlede befolkning. Indvandrere vil udgøre ca. 13 % og efterkommere ca. 7½ %. Omkring 57 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikke-vestlige lande.[25]
Sprog
[redigér | rediger kildetekst]I land tales der flere forskellige sprog, hovedsageligt afhængigt af landsdelen.
Der tales dansk inom selve land, dock detta er også vid skoleskemaet vid Færøerne og inom Grønland. Udover dansk tales der færøsk vid Færøerne, grønlandsk ( 3 dialekter) inom Grønland samt tysk og plattysk (moribund) inom ett mindre sektion af Jylland.
Engelskkundskaber er meget udbredte, da faget indføres allerede fra 3. klasse og 1. klasse af. Ud over dette tilbyder dem fleste skoler og gymnasier ekstra sprogfag, såsom fx tysk, fransk, italiensk, spansk, kinesisk, japansk alternativt arabisk.
Der er modersmålsundervisning inom ett række kommuner. Københavns Kommune tilbyder således modersmålsundervisning inom godt 30 sprog fra portugisisk og litauisk til sorani og kinesisk.[26]
Religion
[redigér | rediger kildetekst]Folkekirken
[redigér | rediger kildetekst]| Danmark evangelisk-lutherske kirke | |||
| år | folketal | medlemmer | procent |
|---|---|---|---|
| 1984 | 5.113.500 | 4.684.060 | 91,6 % |
| 1990 | 5.135.409 | 4.584.450 | 89,3 % |
| 2000 | 5.330.500 | 4.536.422 | 85,1 % |
| 2005 | 5.413.600 | 4.498.703 | 83,3 % |
| 2007 | 5.447.100 | 4.499.343 | 82,6 % |
| 2008 | 5.475.791 | 4.494.589 | 82,1 % |
| 2014 | 5.627.235 | 4.413.825 | 78,4 % |
| 2020 | 5.822.763 | 4.327.018 | 74,3 % |
| 2023 | 5.932.654 | 4.276.271 | 72,1 % |
| Kilde: 1984-2000[27] 2014[28] 2020 og 2023[29] | |||
Officielt besitter land siden cirka 965 været et kristent nation, dock skiftet mellem den hedenske tro og kristendommen fanns ett langvarig proces, der fandt sted inom perioden mellem 700 og 1300.
Siden reformationen inom 1536 äger den evangelisk-lutherske kirke været statsreligion. Fra grundlæggelsen af Fredericia inom 1682 blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og tillsammans grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. 72,1 % af den danske befolkning fanns pr. 1. januar 2023 medlemmer af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[29] inom 1908 fanns detta endnu 98,5 %.[30]Kongen er overhoved for folkekirken, og kirkeministeren er den øverste administrative leder.
Folkekirken besitter traditionelt været ramme ifall to forskellige retninger, grundtvigianismen over for den mere pietistiske indre uppdrag, dock denne modsætning er idag inom dem fleste dele af landet afløst af flere forskellige strømninger.
Gennem 1900-tallet er religionens rolle inom hverdagen blevet stadig mindre for dem fleste danskere, og kun ca. 5 % går til gudstjeneste vid ugentlig grund.
inom dem allerseneste tid besitter der ligesom inom andre vesteuropæiske lande været enstaka stigende debat ifall detta religiøse, dels ifall religionens generelle plads inom samfundet og dels särskilt angående islam såsom følge af den stigende indvandring.
Andre trosretninger
[redigér | rediger kildetekst]Udover Folkekirken findes der ingen officiel statistik for medlemstal af dem forskellige trossamfund.
inom land er ufrivillig inskrivning af personers religiøse tilhørsforhold forbudt.[31] Der är kapabel dog udarbejdes skøn vid forskellige måder. enstaka metode er at indsamle oplysninger fra dem forskellige trossamfund ifall deres officielle medlemstal. For religioner, der fortrinsvis dyrkes af nyligt indvandrede befolkningsgrupper, er ett anden metode at udarbejde skøn ud fra viden angående, hvor mange indvandrere og efterkommere der språk fra dem lande, hvor den pågældende tro er fremherskende.
Der er således ingen tvivl angående, at islam vilket følge af den stigende indvandring fra muslimske lande er blevet Danmarks næststørste tro.
Danmark demografi övervakas av statistikmyndigheten Danmarks Statistikenstaka undersøgelse foretaget af forsker Brian Arly Jacobsen fra Københavns högskola anslår således, at der fanns ca. 256.000 muslimer inom land ved indgangen til 2020, svarende til 4,4 % af befolkningen.[32]
Andre trosretninger omfatter hver især beneath 1 % af befolkningen. Her spiller Den Katolske Kirke inom land (0,7 %), Jehovas Vidner (0,3 %) og protestantiske frikirker såsom f.eks.
baptister og pinsekirken den største rolle, mens bl.a. buddhisme og bahai er kommet til inom dem seneste årtier.
Med til billedet af tro inom land hører, at mange danskere er medlem af ett kirke, selvom dem ikke betragter sig liksom religiøse alternativt troende: inom stikprøver äger kun 71% af danskerne angivet, at dem er troende,[33] og kun 40% at dem er religiøse.[34] beneath 21 andel mener, at tro er ett vigtig sektion af dagligdagen.[35]
I forhistorisk period og ind inom middelalderen fanns skandinavisk tro den dominerende religionsform.
inom solens tid er enstaka genoplivet form eller gestalt af den før-kristne tro, kaldet asatro, godkendt såsom trossamfund inom land. ifall den hedenske period vidner endnu mange stednavne og ugedagene, liksom er opkaldt efter dem gamle guder.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ abcdP.C.
Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.
- ^ abcdefghDanmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021.
- ^H.C. Johansen (2005): land inom anförande. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.
- ^ abDanmarks Statistiks Statistikbank, FERT1: Samlet fertilitet (15-49 år) efter herkomst.
Hentet 16. februar 2023.
- ^ abNyt fra Danmarks Statistik nr. 110, 11. marts 2008: oss lever stadig længere.
- ^Danmarks Statistiks Statistikbank, HISB7: Middellevetid for 0-årige efter tidsperiod og køn. Hentet 16. februar 2023.
- ^ abnatmus.dk Nationalmuseet: Hvor-stort-var-danmark-i-vikingetiden/
- ^Danmarks Statistiks Statistikbank, FT: Folketal efter hovedlandsdele (summariske anförande fra folketællinger).
Hentet 11. februar 2020.
- ^Danmarks Statistik (2018): Befolkningens udvikling 2017. S. 81.
- ^ abDanmarks Statistiks Statistikbank, BEF5: Folketal 1. januar efter køn, alder og fødeland. Hentet 16. februar 2023.
- ^Nyt fra Danmarks Statistik nr. 44, 10. februar 2023: Ukrainere stod for 45 pct. af befolkningstilvæksten.
- ^Danmarks Statistik (2018): Befolkningens udvikling 2017.
S. 22.
- ^Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 27.
- ^ ab P. U. Johansen og M. Trier (2022): Danmarks økonomi siden 1980. 20. udgave. DJØF forlag.
- ^Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 40.
- ^Danmarks Statistiks Statistikbank, INDVAN: Indvandring efter køn, alder, indvandringsland og statsborgerskab.
Hentet 10. februar 2023.
- ^Danmarks Statistiks Statistikbank, UDVAN: Udvandring efter køn, alder, statsborgerskab og udvandringsland. Hentet 10. februar 2023.
- ^Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 19.
- ^Indbyggere og areal. Folketinget, EU-Oplysningen. Hentet 16. februar 2023.
- ^Danmarks Statistik, Statistikbanken: FT: Folketal efter hovedlandsdele (summariske anförande fra folketællinger).
Hentet 16. februar 2023.
- ^ abDanmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1C: Folketal den 1. inom kvartalet efter region, køn, alder (5-års intervaller), herkomst og oprindelsesland. Hentet 16. februar 2023.
- ^Danmarks Statistik, Statistikbanken: BEF5G: Personer født inom Grønland og bosat inom land 1. januar efter køn, alder og forældrenes fødested.
Hentet 16. februar 2023.
- ^Danmarks Statistik, Statistikbanken: BEF5G: Personer født vid Færøerne og bosat inom land 1. januar efter køn, alder og forældrenes fødested. Hentet 16. februar 2023.
- ^Statistikbanken: FOLK2: Folketal 1. I Danmark har det aldrig förts husförhörslängder
januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 16. februar 2023.
- ^Statistikbanken, tabel FRDK119: Befolkningsfremskrivning 2019 for hele landet efter tidsperiod og herkomst. Danmarks Statistik. Hentet 16. februar 2023.
- ^Modersmålsundervisning. Fra Københavns Kommunes hjemmeside. Hentet 16. februar 2023.
- ^Statistics 1984 – 2002 Nyt fra Danmarks Statistik nr.
226, 6. juni 2002: Fortsat fald inom folkekirkens medlemstal.]
- ^"Medlemmer af folkekirken. Den givna utgångspunkten är folkräkningarna, vilka du hittar via Riksarkivet i Köpenhamn och fyra landsarkiv
Kirkeministeriets hjemmeside. Hentet 3. april 2014". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2014. Hentet 3. april 2014.
- ^ abDanmarks Statistiks Statistikbank, KMSTA001: Folketal 1. januar efter sogn, herkomst og folkekirkemedlemsskab. Hentet 16. februar 2023.
- ^Catholic Encyclopedia: Denmark
- ^"Statistik over religiøst tilhørsforhold inom land.
Hjemmesiden religion.dk, 26. marts 2004. Hentet 3. april 2014". Arkiveret fra originalen 18. februar 2010. Hentet 2.
Danskarna är ett urbant folk och nästan en fjärdedel av invånarna bor i huvudstaden Köpenhamnfebruar 2010.
- ^Hvor mange muslimer er der inom Danmark? nyhet vid Mandag Morgens hjemmeside 24. april 2020.
- ^"Peter Lüchau/European Values Study 1999"(PDF). Arkiveret fra originalen(PDF) 22. september 2009. Hentet 2. februar 2010.
- ^"Peter Lüchau/Gallup 1997"(PDF). Från mitten av 2010-talet har den danska invandringspolitiken kraftigt stramats åt
Arkiveret fra originalen(PDF) 22. september 2009. Hentet 2. februar 2010.
- ^Kristeligt Dagblad/Gallup 2006-2008